Tillykke Mommark og hurra for det åbne demokrati!

Mommark havnByrådsmødet i Sønderborg kommune den 24. marts 2010 gav endelig den forløsning som Mommark Landsbylaug og borgerne i Mommark så længe har arbejdet på.
Med stemmerne 19 for og 12 imod besluttede byrådet at sætte gang i en renovering af havn og campingplads.

Havnen forbliver på sigt i kommunens eje og der afsættes årligt et beløb til fortsat istandsættelse og forskønnelse af havnen, ligesom der allerede i år bliver investeret de nødvendige midler i renovering af campingpladsen, så der senest den 1. maj 2010 igen bliver gæster på pladsen.

Dagens beslutning er ikke blot en sejr for det åbne demokrati, det er også en sejr for samarbejdet mellem et af kommunens landsbylaug og politikerne. Afstemningen må også give nogle politikere grund til eftertanke i deres omgang med beslutninger som vedrører samfund der ligger langt Sønderborg By.

Forventningerne i Mommark blev altså ikke gjort til skamme. Så lad os i Mommark glæde os til at maskinerne giver lyd og dermed signalerer en positiv udvikling i vores lille landsby.
Afvikling bliver nu vendt til udvikling.

Mommark Landsbylaug
Jan Kay
Formand
Tlf. 20142463


Share on facebook
Del på Facebook